1. Indledning

Nærværende publikation afgrænser antallet af personer i Grønland, der kan betegnes som økonomisk udsatte. Der fokuseres på personernes alder, køn og familie samt på den lokalitet, hvor de har bopæl.  Der tages udgangspunkt i en tilsvarende medianindkomstanalyse fra det danske ekspertudvalg om fattigdom. I den grønlandske undersøgelse anvendes imidlertid betegnelsen økonomisk udsatte frem for betegnelsen fattige for at understrege, at der fra politisk side ikke er taget stilling til en eventuel fattigdomsgrænse.

 

Publikationens struktur

I publikationens kapitel 2 opridses baggrunden for analysen. Der tages udgangspunkt i den tilsvarende medianindkomstanalyse fra det danske ekspertudvalg om fattigdom[1]. Der redegøres kort for de overvejelser, der ligger til grund for analysen med særlig fokus på de områder, hvor Grønlands Statistik har valgt en anden metode end den danske.

 

I Kapitel 3 gennemgås resultaterne af den grønlandske analyse. Der fremlægges tal for hvor mange personer, der kan betegnes som økonomisk udsatte, og personerne fordeles efter familie, alder, køn samt den lokalitet, hvor de har bopæl.

 

En person betegnes som økonomisk udsat, hvis personens indkomst i en treårig periode hvert år har ligget under en given kritisk indkomstgrænse. Der oplistes resultater, hvor indkomstgrænsen for at være økonomisk udsat fastsættes til henholdsvis 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten.

 

Forskelle til andre opgørelser

I tilknytning til Grønlands Statistiks indkomststatistik udgives allerede tidsserier for en række internationalt anerkendte mål for indkomstulighed[2].

 

Gini-koefficienten, at Risk of Poverty-rate og 80/20-ratio er tre forskellige ulighedsmål, der med forskelligt fokus beskriver en indkomstfordeling. De tre fordelingsmål beskriver hvert deres område af indkomstfordelingen.

 

·         Gini-koefficienten er et mål for fordelingen af alle indkomsterne, mens

·         målet for den relative fattigdom (at-risk-of-poverty rate) fokuserer på de laveste indkomster, og

·         ratio-80/20 beskriver forholdet mellem de højeste og de laveste indkomster.

 

Grønlands Statistik udgiver desuden en række særlige tabeller i indkomstpublikationen, hvor indkomstfordelingen blandt husstande med børn belyses.

 

Baggrund for udgivelsen og kommende udgivelser

Grønlands Statistik fik i Finanslov 2015 forøget bevillingen bl.a. for at finansiere en statistik, der belyser de økonomisk dårligst stillede.

 

Publikationen udkommer en gang om året i forlængelse af Grønlands Statistiks indkomstpublikation.

 

Nærværende publikation er den fjerde i rækken af udgivelser om økonomisk udsatte. Familiestatistikken er revideret siden den seneste udgivelse af Økonomisk udsatte. Desuden er der foretaget revisioner i nogle af de registre på socialområdet og  uddannelsesområdet, som ligger til grund for beregningen af økonomisk udsatte. Antallet af økonomisk udsatte beregnes derfor i forbindelse med nærværende publikation for hele perioden 2011-2018, og der kan være mindre ændringer i resultaterne i forhold til publikationen ”De økonomisk udsatte i perioden 2013-2017”, som udkom i december 2018.

 

Foreløbige tal

Tallene for 2018 er foreløbige. Kommunernes indberetning til Skattestyrelsen af offentlige ydelser og arbejdsmarkedsydelser for 2018 har været forsinkede. Skattestyrelsens indkomstregister, der danner grundlag for indkomststatistikken og efterfølgende nærværende udgivelse, har derfor måttet suppleres med beregninger i Grønlands Statistik på grundlag af A-11 lønsedler fra kommunerne. Beregningerne betyder, at indkomst i de laveste indkomstgrupper i et vist omfang er baseret på beregninger, og derfor må betragtes som mere usikre end sædvanligt. Endelige tal for 2018 offentliggøres i 2020.

 

Nye regler for beskatning af pension

Nye regler for beskatning af pension trådte i kraft den 1. januar 2017. Således skal fuldt skattepligtige til Grønland fra 2017 betale skat af indbetalinger til en pensionsordning placeret udenfor Grønland. Konkret betyder det, at en:

 

·         Privat indbetaling til en udenlandsk pensionsordning ikke længere er fradragsberettiget samt at

·         Arbejdsgiverbetalt indbetaling til en udenlandsk pensionsordning nu er skattepligtig.

 

De ændrede skatteregler for udenlandske pensionsordninger har en direkte konsekvens i form af et niveauskifte i indkomster fra 2016 til 2017. Niveauskiftet påvirker primært de højeste indkomster. Det kan dog have betydning for fastsættelsen af den øvre indkomstgrænse for økonomisk udsatte i det omfang medianindkomsten påvirkes af de ændrede skatteregler.

 

Statistikbanken

I statistikbanken er der mulighed for at lave udtræk af statistikken ved at kombinere variable som bopæl, alder, køn, og år. I statistikbanken findes opgørelser for perioden 2011-2018.